Opstart på mission i Rumænien

Efter års venten og forberedelse kan vi endelig tage hul på et nyt kapitel i vores liv. Det er et stort, men også et spændende skridt - at flytte vores familie fra Danmark til Rumænien for at tjene i to menigheder (Livezi og Sanduleni), som har så desperat brug for hjælp.

Vi er Gud taknemlige for, at Han har hjulpet os så godt i gang uden store problemer. Der er dog stadig en del, der skal falde på plads, og vi skal vende os til at alting er mere omstendigt og ineffektivt her i forhold til Danmark. Sager, som man under danske forhold ville kun klare over telefonen, tager her flere dage med mange personlige møder.

Det er så fantastisk at opleve, at vores store drøm om en fuldtidstjeneste ind for Herren er gået i opfyldelse. Selv om vi savner vores familie og venner i Danmark - og det jo tager lidt tid for børnene at falde til - har vi følt os hjemme fra første dag. Det kan vi takke Gud for samt vores dejlige familie, som vi har omkring os hernede.

Vores søn Jonathan, som er 3 år, følger i fars fodspor. Når far går ind i soveværelset og lukker døren for at forberede prædiken, går han også ind på sit værelse med børnebiblen for at forberede sig! Vores datter Sara på 6 måneder er begyndt at sidde selv. Hun kommer også op på alle fire, så det varer nok ikke så længe, før hun begynder at kravle.

En af de største udfordringer er, at så mange nedtrykte kristne - og i særdeleshed kirkeledere - er på randen til at give helt op. Men det er så godt at være her og være med til at gøre en forskel. Vi beder for dem og gør alt for at opmuntre dem bl.a. gennem forkyndelse og undervisning.

Den 7. maj havde vi et menighedsmøde (det første af slagsen) i Livezi, hvor vi snakkede om, hvor vigtigt det er for en menighed at have mål og visioner. Det var en rigtig god oplevelse for alle parter, og vi regner med at afholde et menighedsmøde igen om 3 måneder.

Det er skønt, at vi allerede kan se lidt fremgang i menighederne, og at antallet af mødedeltagere er stigende. Men den bedste opmuntring vi har fået, var da fire personer gav deres liv til Jesus på et evangelisk møde i byen Tc. Ogna(ca. 15 km fra Onesti).

Denne menighed blev lukket ned sidste år, da der kun var nogle få tilbage – men arbejdet er startet op på ny i år. Vi opmuntrer alle til at bede for denne menighed - og specielt disse fire nye kristne, at de ikke må blive trukket tilbage til deres gamle liv af deres ikke-kristne familier.

Personlig opbyggelse og samtaler er også en vigtig del af vores tjeneste. Mange er meget åbne og har stort behov for, at dele deres bekymringer og fortvivlede familiesituationer med os. Det er svært at stå overfor så mange økonomiske hårdt trængte familier uden at kunne hjælpe dem ud af deres problemer, men så er det så godt og altafgørende, at vi sammen med dem kan lægge det i Guds hænder og bede Ham sørge for dem.

Det er med stor respekt og ærefrygt, vi går denne tjeneste i møde. Hvem kan tænke sig nogen mægtigere arbejdsgiver end Gud?! I stor forventning ser vi frem til, hvad Han vil bringe af glæder og udfordringer i vores tjeneste.

Vi vil gerne takke alle jer, der støtter og beder for os og Rumænien, det betyder alt! Tjen Herren af hele hjertet!

KH, Dorthe og Cornel

Orienterings- og bedebrev d. 29. juni 2006 fra Rumænien. Onesti, 27 juni 2006

Kære brødre og søstre i Kristus

Pris Herren som har kaldet os til at tjene Ham! Her i den sidste måned har vi haft meget travlt med både med vores tjeneste og med at få bragt vores opholdstilladelse i orden, hvilket har været en meget indviklet og omstændig affære.

Tjenesten Søndag d. 25. juni blev vi officielt indsat til tjeneste i menighederne i Livezi og Sanduleni. Det var en stor glæde, at Mihai Luca, som repræsenterer det Rumænske missionsforbund, var med til at fejre dagen sammen med os. Det var en meget rørende og velsignet dag med fuldt hus i begge menigheder.

Det glæder os dybt at se, hvordan Gud arbejder i disse menigheder, og hvordan Han genopretter det, som var brudt ned. Der her været en del oversvømmelser i den sidste tid, hvilket bl.a. har forårsaget, at en stor bro i nærheden af Livezi er kollapset.

Dette har isoleret ca. 10 familier fra menigheden og næsten alle børnene. Men det er fantastisk at se, at de ikke lader sig stoppe, men gør alt for at komme til møde. For at komme til møde i kirken må de køre i hestevogn gennem floden, som er fyldt med store sten og har stejle kanter – en vanskelig og ikke ufarlig ekspedition.

Der er også begyndt at ske noget i menigheden i Sanduleni. De er gået i gang med at bygge en kirke. Fundamentet er blevet støbt. Indtil nu har de brugt et værelse, som Cornels familie har stillet til rådighed. Men menigheden vokser, så derfor har de brug for andre rammer. Det er dog et stort og økonomisk uoverskueligt projekt, de har sat i gang, men de stoler på, at Gud vil hjælpe dem med at gøre det færdigt.

Familien
Vi glæder os meget over, at vi i de sidste uger har haft besøg af Dorthes familie. Det har været så dejligt og opmuntrende - specielt for Jonathan, og en stor hjælp da vi måtte have Sara en tur på sygehuset. Hendes venstre arm var gået afled ved skulderen og gav hende store smerter.

Vi var nødt til at køre ca. 60 km til en større by for at finde en kvalificeret læge, der Gud ske tak og lov fik sat hendes arm på plads igen. Dog må vi sande, at hendes arm er meget sart og skrøbelig, det har allerede været ved at gå galt to gange mere. Slutteligt kan vi fortælle, at Cornels mor Elena, som vi skrev om i sidste bedebrev, har fået det meget bedre med sit øre, som var betændt. Situationen med hendes hjerte er uændret.

Bede emner
1. Bed for lille Sara, at Gud må styrke og helbrede hendes arm, og for Jonathan og Dorthe, som vil komme til at savne familien, når de skal sige farvel.

2. Bed for dem, som er blevet isoleret på grund af den nedstyrtede bro.

3. Bed for alle de dejlige børn, der kommer i menigheden. Mange af forældrene, som ikke er kristne, prøver at holde dem væk fra kirken. Desuden har de også meget svært økonomisk.

4. Pris Herren, for det arbejde Han gør i menighederne.

De varmeste hilsener (vi har 35 grader i skyggen) fra Rumænien

Dorthe og Cornel

De gerninger, som han, der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre så længe det er dag. Der kommer en nat, da ingen kar arbejde (Joh 9,4)

Orienterings- og bedebrev d. 18. maj 2006 fra Rumænien

Kære venner i Danmark,

Så er vi endelig kommet - ikke bare på plads, men - på rette plads i Rumænien. Vi har haft en måneds tid nu til at vende os til at være her som familie og komme godt i gang med vores arbejde i de to landsbymenigheder i Livezi og Sanduleni samt bymenigheden i Onesti.

Vi trives fint alle fire, selvom det selvfølgelig er en stor omvæltning - særligt for børnene. Behovet i menighederne. Vi vidste jo allerede inden vores ankomst, at der var hårdt brug for hjælp, men alligevel blev vi chokeret over behovets omfang.

Det skræmmer os dog ikke, det giver os derimod masser af gejst og gå på mod; det er skønt at mærke, at der er brug for os. Hver menighed har 3-4 møder om ugen, ca. 15 om måneden. Hvis det var muligt, ville alle 3 menigheder ønske Cornels medvirken på alle møder. Men det kan ikke lade sig gøre, så vi forsøger at fordele sol og vind lige ved at have 6 møder i Livezi, 6 møder i Sanduleni, og 2-3 møder i Onesti om måneden.

Sidste uge i april var der Påske i Rumænien, og i den forbindelse blev der organiseret en del ekstra møder (syv i alt). Fire mennesker blev frelst i byen Tg. Ocna (ca. 15 km fra Onesti). Vi bruger en del af vores tid på at snakke med folk om deres problemer, vejlede dem og hjælpe dem så godt vi kan. Vi ved altid, hvornår vi skal til gudstjeneste, men aldrig hvornår vi kommer hjem igen.

Vores hjerter er fulde af taknemlighed når vi ser, at der er begyndt at komme flere i menighederne end der plejer at komme, specielt flere børn - børnene medvirker i hver gudstjeneste med sang og digtcitering. Der kommer ikke så mange i Livezi endnu, men vi er meget optimistiske og tror på, at Gud vil hjælpe os.

Oversvømmelse
Over 15.000 mennesker blev evakueret i april på grund af oversvømmelse i den sydlige del af landet, hvor Donau gik over sine bredder - mange tusinde bor stadig i telte. Det har regnet
en hel del i vores område, men der er ingen oversvømmelse. På vores møder beder vi for disse ramte mennesker, som har det meget svært.

Bede emner:
1.Tak for den åbenhed for Guds ord og villighed til samarbejde, vi har mødt i menighederne.
Bed for de fire nyfrelste i Tg. Ocna – at de ikke må blive trukket tilbage til deres gamle liv af deres ikke kristne familier.

2. Bed for at Rusu Gheorghe igen må få et møde med Gud. Han stoppede med at komme i kirken for ca. et år siden, da han igen blev afhængig af alkohol. (Han var en af lederne i menigheden i Sanduleni).

3. Bed om at Gud må udruste os med visdom til at møde og forstå menighedernes behov.
Bed for os som familie og for Elena (Cornels mor), hun har problemer med hjertet og en alvorlig infektion i det ene øre.. Hun er en uvurderlig hjælp og støtte for os i denne nye tilværelse vi er ved at finde os til rette i.

4. Vi takker Gud og jer alle for AL den støtte og forbøn vi får og ønsker jer Guds rige velsignelse!

De varmeste hilsner,
Dorthe og Cornel Pascu

"Rumænsk dansker udsendes til Rumænien som missionær" af Peder Mørch

Ved Missionsforbundets forhandlingsmøde i 2004 blev ét af kirkens medlemmer, Cornel Pascu, sammen med sin kone, Dorthe, antaget som missionær til udsendelse eftersommeren 2005 til Rumænien.

Senere blev afrejsen udsat til foråret 2006. Missionsforbundet indgår derved i et nyt missionsfelt. Det interessante i dette er, at Cornel er rumænsk født og levede i den rumænske by Onesti indtil for 8 år siden, hvor han fik ophold her i landet.

Senere blev han gift med Dorthe, og de har sammen sønnen Jonathan på to år og lille Sara på tre måneder. Cornel har opnået dansk statsborgerskab. Nu er familien klar til at rejse til Cornels hjemstavn for en periode. – Cornel arbejder som tolk i vore gudstjenester for rumænske mødedeltagere, ligesom han har prædiket en del gange og været aktiv i lovsangsgruppen.

Den lille familie forventer at rejse til Rumænien til april. Nyt fra Din Kirke har i anledning af udsendelsen haft en samtale med Cornel.

Til lykke med dit danske statsborgerskab. Jeg har forstået det sådan, at der har været visse besværligheder? Hvad var det, der skulle falde på plads? Skal du have opholdstilladelse til at være i Rumænien?

Tusind tak, det er rigtigt, at det har været lidt besværligt, idet processen har været meget omstændelig, fyldt med lange ventetider og en hel del papirarbejde både i Danmark og Rumænien. Men det er lykkedes; jeg blev meget glad i det øjeblik, jeg fik beviset, men også lidt ked af, at jeg skulle give afkald på mit rumænske statsborgskab.

Men det er bedst for vores familie, så vi samlet kan vende hjem til Danmark igen, og jeg vil jo altid være rumæner. Ja, det er lidt specielt for mig, at jeg har brug for arbejds- og opholdstilladelse i mit eget hjemland, men det er heldigvis kun en formalitet.

Du har via din fortid og efterhånden utallige rejser til dit hjemland et godt kendskab til området, men hvordan har du forberedt dig til udsendelsen?

Jeg har ikke været på rumænsk kursus, da dette jo ikke er nødvendigt, men der var mange praktiske ting, der skulle falde på plads. Vi har haft mange samtaler med Det danske Missionsforbund og Mihai Luca (vores arbejdsgiver i Rumænien).

Jeg har brugt megen tid på Guds ord, og undervisningen, som jeg får fra Moody Bibel Institut er en stor velsignelse for mig. (Bibelskole via Internettet). Det er vigtigt, at vi er fyldt med Guds ord, så vi har noget at give til andre. I oktober 2005 var jeg en tur i Rumænien, hvor jeg fik mulighed for at besøge menighederne igen og få styr på nogle ting. Det er meget skønt at vide, at de venter på vores ankomst.

Vi har de seneste år hørt en del om arbejdet i din hjemegn, og mange har været på nødhjælpsopgaver dertil, men vi har også hørt om vækkelse og voksende menigheder.

Er der behov for en rumænsk/dansk missionær?

Det er Gud der kalder os, og det gør Han, fordi der er et behov. Jeg græder i mit hjerte, når jeg tænker på de 15 menigheder, der blev lukket alene i Buchuresti i 2005. Guds vilje er, at mennesker skal frelses, og Hans rige skal vokse.

Evangelisation er meget vigtigt, men lige så vigtigt er det, at menighederne er forberedte til at tage imod nye mennesker. Det er vigtigt, at lederskabet fungerer godt, at fællesskabet er stærkt, og menigheden er fyldt af kærlighed.

Problemet er, at mange kristne ledere er presset af deres økonomiske situation til at rejse til udlandet og tjene penge til deres familie. Resultatet heraf er, at kirkerne lider. Der er et meget stort behov for god bibelundervisning. I mange af disse menigheder er der slet ikke nogen, som kan undervise i Guds ord. Det vil blandt andet blive vores opgave, og vi håber, at nogen fra Danmark vil komme en gang imellem og hjælpe os i tjenesten.

Hvor skal I bo, og hvorfra skal arbejdet udgå?

Vores base bliver i Onesti, hvor vi skal bo, og derfra arbejde i to menigheder, som min bedstefar har været med til at starte for nogle år siden i Livezi og Sanduleni, som ligger 20 og 25 km fra Onesti. Jeg har lovet både bedstefar og Gud, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe disse menigheder, og jeg har altid følt et ansvar for, at jeg skal gøre noget for dem.

Jeg takker Gud for alle de missionsture til Rumænien, vi allerede har haft mulighed for at være med i, men vi tror, at den bedste måde at hjælpe dem på, er ved at bo og tjene iblandt dem. Vi takker Gud for, at Han har givet os denne mulighed.

Har du allerede nu en plan for arbejdet? Skal du støtte de mange små menigheder og undervise kommende ledere?

Gud har ikke givet os en konkret plan for de næste 2 år, men Han har givet os et hjerte, der brænder for Rumænien og en vision. Det er det vigtigste. Vi stoler på Guds løfter; at Han vil lede os og give os visdom.

Der er mange ting, som vi ønsker, at der skal ske. Vi vil gerne se Guds rige vokse i Rumænien, mennesker frelst og de kristne vokse i tro og tjeneste. Som sagt vil vi bruge mange kræfter på at hjælpe disse to menigheder, men vi vil selvfølgelig også hjælpe menigheden i Onesti og støtte andre menigheder.

Det er et stort pres at være menighedsleder i Rumænien, idet der ikke kun er det åndelige behov, men også det sociale, da de fleste er meget fattige. Vi vil på alle måder støtte de ledere, der allerede er, men også være med til at opbygge andre, og hjælpe dem til at finde deres tjeneste.

Der er ikke rigtig noget børne- og ungdomsarbejde, så der er mange muligheder. Ud over arbejdet i disse menigheder skal jeg også undervise tre-fire gange om året på Missionscentret i Siret, som er under Det rumænske Missionsforbunds ledelse.

Centret, der ligger nær grænsen mellem Ukraine og Rumænien, er oprettet med støtte fra Missionsforbundet i Danmark med det formål at undervise missionærer/kirkeledere i Ukraine, hvor de har det endnu mere svært.

Vi glæder os til at høre nyt fra Rumænien – og særligt dit arbejde. Kan vi lave en aftale om, at du jævnligt sender en ”nyheds-orientering”, som kan offentliggøres i ”Nyt fra Din Kirke”?

Ja, helt afgjort. Vi vil gøre alt for at informere Jer herhjemme om, hvad det sker i Rumænien. Det er også en vigtig del i vores arbejde, for vi har virkelig brug for jeres bøn og opbakning.

Vi ønsker Guds rigeste velsignelse over dig, Dorthe, Jonathan og Sara og det arbejde, som I udsendes til!

Vi er både Jer og Gud taknemlige for, at det er blevet muligt for os at tage af sted!