"Rumænsk dansker udsendes til Rumænien som missionær" af Peder Mørch

Ved Missionsforbundets forhandlingsmøde i 2004 blev ét af kirkens medlemmer, Cornel Pascu, sammen med sin kone, Dorthe, antaget som missionær til udsendelse eftersommeren 2005 til Rumænien.

Senere blev afrejsen udsat til foråret 2006. Missionsforbundet indgår derved i et nyt missionsfelt. Det interessante i dette er, at Cornel er rumænsk født og levede i den rumænske by Onesti indtil for 8 år siden, hvor han fik ophold her i landet.

Senere blev han gift med Dorthe, og de har sammen sønnen Jonathan på to år og lille Sara på tre måneder. Cornel har opnået dansk statsborgerskab. Nu er familien klar til at rejse til Cornels hjemstavn for en periode. – Cornel arbejder som tolk i vore gudstjenester for rumænske mødedeltagere, ligesom han har prædiket en del gange og været aktiv i lovsangsgruppen.

Den lille familie forventer at rejse til Rumænien til april. Nyt fra Din Kirke har i anledning af udsendelsen haft en samtale med Cornel.

Til lykke med dit danske statsborgerskab. Jeg har forstået det sådan, at der har været visse besværligheder? Hvad var det, der skulle falde på plads? Skal du have opholdstilladelse til at være i Rumænien?

Tusind tak, det er rigtigt, at det har været lidt besværligt, idet processen har været meget omstændelig, fyldt med lange ventetider og en hel del papirarbejde både i Danmark og Rumænien. Men det er lykkedes; jeg blev meget glad i det øjeblik, jeg fik beviset, men også lidt ked af, at jeg skulle give afkald på mit rumænske statsborgskab.

Men det er bedst for vores familie, så vi samlet kan vende hjem til Danmark igen, og jeg vil jo altid være rumæner. Ja, det er lidt specielt for mig, at jeg har brug for arbejds- og opholdstilladelse i mit eget hjemland, men det er heldigvis kun en formalitet.

Du har via din fortid og efterhånden utallige rejser til dit hjemland et godt kendskab til området, men hvordan har du forberedt dig til udsendelsen?

Jeg har ikke været på rumænsk kursus, da dette jo ikke er nødvendigt, men der var mange praktiske ting, der skulle falde på plads. Vi har haft mange samtaler med Det danske Missionsforbund og Mihai Luca (vores arbejdsgiver i Rumænien).

Jeg har brugt megen tid på Guds ord, og undervisningen, som jeg får fra Moody Bibel Institut er en stor velsignelse for mig. (Bibelskole via Internettet). Det er vigtigt, at vi er fyldt med Guds ord, så vi har noget at give til andre. I oktober 2005 var jeg en tur i Rumænien, hvor jeg fik mulighed for at besøge menighederne igen og få styr på nogle ting. Det er meget skønt at vide, at de venter på vores ankomst.

Vi har de seneste år hørt en del om arbejdet i din hjemegn, og mange har været på nødhjælpsopgaver dertil, men vi har også hørt om vækkelse og voksende menigheder.

Er der behov for en rumænsk/dansk missionær?

Det er Gud der kalder os, og det gør Han, fordi der er et behov. Jeg græder i mit hjerte, når jeg tænker på de 15 menigheder, der blev lukket alene i Buchuresti i 2005. Guds vilje er, at mennesker skal frelses, og Hans rige skal vokse.

Evangelisation er meget vigtigt, men lige så vigtigt er det, at menighederne er forberedte til at tage imod nye mennesker. Det er vigtigt, at lederskabet fungerer godt, at fællesskabet er stærkt, og menigheden er fyldt af kærlighed.

Problemet er, at mange kristne ledere er presset af deres økonomiske situation til at rejse til udlandet og tjene penge til deres familie. Resultatet heraf er, at kirkerne lider. Der er et meget stort behov for god bibelundervisning. I mange af disse menigheder er der slet ikke nogen, som kan undervise i Guds ord. Det vil blandt andet blive vores opgave, og vi håber, at nogen fra Danmark vil komme en gang imellem og hjælpe os i tjenesten.

Hvor skal I bo, og hvorfra skal arbejdet udgå?

Vores base bliver i Onesti, hvor vi skal bo, og derfra arbejde i to menigheder, som min bedstefar har været med til at starte for nogle år siden i Livezi og Sanduleni, som ligger 20 og 25 km fra Onesti. Jeg har lovet både bedstefar og Gud, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe disse menigheder, og jeg har altid følt et ansvar for, at jeg skal gøre noget for dem.

Jeg takker Gud for alle de missionsture til Rumænien, vi allerede har haft mulighed for at være med i, men vi tror, at den bedste måde at hjælpe dem på, er ved at bo og tjene iblandt dem. Vi takker Gud for, at Han har givet os denne mulighed.

Har du allerede nu en plan for arbejdet? Skal du støtte de mange små menigheder og undervise kommende ledere?

Gud har ikke givet os en konkret plan for de næste 2 år, men Han har givet os et hjerte, der brænder for Rumænien og en vision. Det er det vigtigste. Vi stoler på Guds løfter; at Han vil lede os og give os visdom.

Der er mange ting, som vi ønsker, at der skal ske. Vi vil gerne se Guds rige vokse i Rumænien, mennesker frelst og de kristne vokse i tro og tjeneste. Som sagt vil vi bruge mange kræfter på at hjælpe disse to menigheder, men vi vil selvfølgelig også hjælpe menigheden i Onesti og støtte andre menigheder.

Det er et stort pres at være menighedsleder i Rumænien, idet der ikke kun er det åndelige behov, men også det sociale, da de fleste er meget fattige. Vi vil på alle måder støtte de ledere, der allerede er, men også være med til at opbygge andre, og hjælpe dem til at finde deres tjeneste.

Der er ikke rigtig noget børne- og ungdomsarbejde, så der er mange muligheder. Ud over arbejdet i disse menigheder skal jeg også undervise tre-fire gange om året på Missionscentret i Siret, som er under Det rumænske Missionsforbunds ledelse.

Centret, der ligger nær grænsen mellem Ukraine og Rumænien, er oprettet med støtte fra Missionsforbundet i Danmark med det formål at undervise missionærer/kirkeledere i Ukraine, hvor de har det endnu mere svært.

Vi glæder os til at høre nyt fra Rumænien – og særligt dit arbejde. Kan vi lave en aftale om, at du jævnligt sender en ”nyheds-orientering”, som kan offentliggøres i ”Nyt fra Din Kirke”?

Ja, helt afgjort. Vi vil gøre alt for at informere Jer herhjemme om, hvad det sker i Rumænien. Det er også en vigtig del i vores arbejde, for vi har virkelig brug for jeres bøn og opbakning.

Vi ønsker Guds rigeste velsignelse over dig, Dorthe, Jonathan og Sara og det arbejde, som I udsendes til!

Vi er både Jer og Gud taknemlige for, at det er blevet muligt for os at tage af sted!